kursusbeskrivelse
Hovedtemaet i workshoppen er at ACT har skabt en interventionsmodel med en terapeutisk hovedkomponent som adskiller sig fra den traditionelle vestlige psykolog. Tilgangen til dette tema for undervisning bliver både didaktisk og oplevelsesorienteret. Workshoppen vil meget overordnet berøre den teori som ligger til grund for ACT intervention, RFT,( Relational Frame Theory), som baserer sig på forskning i sprog gennem mere end 20 år, samt den filosofi der ligger til grund for ACT, der hedder funktionel kontekstualisme. I denne del af workshoppen vil vi træne funktionsanalyse. Under workshoppen vil der primært blive arbejdet med de 6 kerneområder indenfor ACT metodologi, som overordnet handler om adfærdsmæssige ændringsprocesser og acceptbaserede ændringsprocesser. På baggrund af hexafleksen som model for ACT-intervention vil vi træne caseformulering og en række ACT-interventioner.
Undervisningsformen vil veksle mellem didaktik og oplevelsesorienterede øvelser.
3.dagen er feedback på egen stil som behandler.
Susan Møller Rasmussen : Medstifter af Dansk Selskab for ACT. Specialiseret indenfor kognitive behandlingsformer siden 2001. Arbejder ud fra en ACT og mindfulnessbaseret tilgang.
